Kursus

Alkohol Ink Kursus - Begynderniveau - Februar 2020!

Dato: Specifikke dage kommer snarest

Sted:    Godsbanen, Aarhus C


Vil du være med til at lege med flotte farver?

Vil du være med til at puste og blæse, flytte og skubbe?

Vil du være med til at lære, hvordan forskellige teknikker får de kraftige alkohol ink farver til at bevæge sig på papiret og skabe smukke og finurlige mønstre?


Så skal du være hjertelig velkommen på mit kursus i Alkohol Ink for Begyndere.

Alkohol Ink er for alle, der har lyst til at lege med farver og figurer. Med kun få teknikker og masser af nysgerrighed, kan du lave de smukkeste malerier på meget kort tid.

På kurset vil du blive introduceret til forskellige metoder, som vi sammen afprøver og udforsker - og så vil der naturligvis også være tid til fri leg, hygge og snak.

Efter kurset vil du have samlet dig en lille ‘værktøjskasse’ med dagens teknikker, tips og tricks, så du nemt kan lege videre derhjemme. 


Info om kurset

Dato: Ikke fastsat endnu

Sted: SPOR 4, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C.

Pris: 700 kr. Materialer, ‘Værktøjskasse’, te/kaffe samt lidt sødt i pausen er inkluderet i prisen - medbring egen madpakke til frokost.

Tilmelding: -


Der er max 4 pladser på kurset.


Følg anura art at heart på Facebook eller Instagram for at holde dig orienteret om flere kurser, og kontakt mig meget gerne, hvis du ønsker, jeg skal komme ud til dig og afholde kursus for dig og dine venner.


Bedste hilsner fra Anura ♡ | anura art at heart



***



Bemærk venligst at alkohol ink og isopropylalkohol afgiver dampe og har en kraftig lugt af sprit. Læs evt. sikkerhedsdatablade på hhv Ranger alkohol ink og isopropylalkohol Kursister bedes medbringe eget sikkerhedsudstyr (handsker og åndedrætsværn), hvis ønsket. Jeg bruger ikke selv hverken handsker eller værn men sørger for god udluftning.


Som noget nyt på alkohol ink markedet, er mærket Touch begyndt at lave alkohol ink, der er gift- og lugtfrie. Disse vil primært blive brugt på mine kurser fremover så vidt muligt. 




anura art at heart - Kruseduller med kant * Finurligheder i blæk

Hej og velkommen til min verden af kruseduller og finurligheder. Jeg hedder Anura. Er 40 år, kunstner og krusedullemager. Jeg bor i Aarhus og har produktionsrum på Godsbanen inde i centrum. Jeg tegner kruseduller med fine liner penne samt posca tuscher og maler blækfinurligheder med alkoholbaseret blæk. Her på hjemmesiden kan du se et udvalg af mine kunstprodukter, og i webshoppen har du mulighed for at bestille og købe dem. Jeg har blandt andet salg af originale kunstværker samt kunstprints. Desuden har jeg salg af diverse kort, som enten kan skrives i eller sættes i glas og ramme. 

Ved siden af mit krusedullemageri designer jeg lidt smykker - senest har jeg kastet min kærlighed på små, farvestrålende Seed Bead glasperler og designer enkle armbånd i mange farvevarianter. Desuden har jeg en stor passion for fotografering og nyder at indfange omverden med indlevelse og et kreativt øje. Jeg kommer meget gerne ud som fotograf til festlige arrangementer eller laver portrætter af dig og dine nærmeste. Kontakt mig endelig for at høre mere og tjek evt. min foto-Instagram side for at se et udvalg af mine fotos.

Kontaktoplysninger


anura art at heart

v/Anura Giese

Tordenskjoldsgade 77 st. tv.

Trøjborg - 8200 Aarhus N

DK - Danmark


CVR nr. 40024751

Telefon: 53 83 80 33

Forsendelse og levering


Levering til hele Danmark. Forsendelse fra 42 kr. Varer afsendes senest 5 hverdage efter bestilling. Dog kan der forventes længere afsendelsestid ved bestilling på armbånd, da armbåndene som oftest først designes, når ordren kommer ind.

Fortrydelsesret og reklamation


Der gives 30 dages fuld returret til varer købt i webshoppen - gælder fra varen er modtaget. Ingen returret på digitale varer.

Og der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Skriv venligst til mig på kontakt@anura.dk, hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret eller reklamationsret.

Bemærk at det ikke er tilladt at kopiere og videresælge produkter fra anura art at heart.

Følg anura art at heart


Jeg poster bla. nye kunstværker, afholder konkurrencer, informerer om kurser og oplyser om markeder og udstillinger via Facebook og Instagram.

Betalingsmuligheder


I webshoppen kan du betale med alm. Dankort, Ved markeder og udstillinger kan du betale kontant eller med MobilePay.


anura art at heart 2020 © Copyright. All Rights Reserved.