Kursus

Alkohol Ink Kursus på Godsbanen i Aarhus C


Det er ikke alle, der synes de er specielt kreative og kan male. Men med alkohol ink kan alle netop være med.


Alkohol ink er tyndtflydende blæk, der selv kan flyde og bevæge sig på specialtfremstillet ikke-sugende papir.


Alkohol Ink er derfor for alle, der har lyst til at lege med farver og figurer. Med ganske få teknikker kan du lave smukke malerier til både ophæng, kort, mm. på meget kort tid.



Jeg udbyder både korte og lange kurser, og begge foregår på Godsbanen i Aarhus C.

På kurserne vil du blive introduceret til forskellige metoder, som vi sammen afprøver og udforsker - og så vil der også være tid til fri leg, sparring og snak. Du får udleveret al udstyr, og kommer hjem med flere mindre kunstværker.

På det korte kursus, når du at afprøve, hvad alkohol ink er og får de grundlæggende teknikker. Efter at have været på det lange kursus, vil du have samlet dig en lille ‘værktøjskasse’ med teknikker, tips og tricks, som du kan tage med dig hjem.

***

>> Kort kursus - i Aarhus Festuge 2020

Tid: 2 timer

Dato: Aarhus Festuge 2020

Sted: Godsbanen, TGV, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C.

Pris: Festugepris 200 kr. (Normalpris 400 kr.) Inkluderet i prisen: Materialer som farver, papir, udstyr, gummihandsker. Medbring selv åndedrætsværn* hvis ønsket.

Tilmelding: Kommer snart - eller kom på maillisten og bliv kontaktet, når datoerne ligger fast. Der er max 10 pladser på kurset.


>> Langt kursus

Tid: 5 timer

Dato: Følger snarest...

Sted: SPOR 4, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C.

Pris: 850 kr. Inkluderet i prisen: Materialer som farver, papir, udstyr, gummihandsker, ‘Værktøjskasse’, te/kaffe i pausen. Medbring egen madpakke til frokost. Og medbring selv åndedrætsværn* hvis ønsket.

Tilmelding: ---- Der er max 4 pladser på kurset.


Følg anura art at heart på Facebook eller Instagram for at holde dig orienteret om flere kurser, og kontakt mig meget gerne, hvis du ønsker, jeg skal komme ud til dig og afholde kursus for dig og dine venner.



***



*Bemærk venligst at alkohol ink og isopropylalkohol afgiver dampe og har en kraftig lugt af sprit. Læs evt. sikkerhedsdatablade på hhv Ranger alkohol ink og isopropylalkohol Kursister bedes medbringe eget sikkerhedsudstyr (handsker og åndedrætsværn), hvis ønsket. Jeg bruger ikke selv hverken handsker eller værn men sørger for god udluftning.


Mærket Touch laver alkohol ink, der er gift- og lugtfrie. Disse vil primært blive brugt på mine kurser så vidt muligt. 




anura art at heart - Kruseduller med kant * Finurligheder i blæk

Jeg hedder Anura. Er 40 år, kunstner og krusedullemager. Jeg bor på Trøjborg i Aarhus sammen med min søn og har produktionsrum på Godsbanen inde i centrum. Jeg tegner kruseduller med fine liner penne samt posca tuscher og maler blækfinurligheder med alkoholbaseret blæk og akrylmaling. Her på hjemmesiden kan du se et udvalg af mine kunstprodukter, og i webshoppen har du mulighed for at bestille og købe dem.

Ved siden af mit krusedullemageri designer jeg lidt smykker - senest har jeg kastet min kærlighed på små, farvestrålende Seed Bead glasperler og designer enkle armbånd i mange farvevarianter. Desuden har jeg en stor passion for fotografering og nyder at indfange omverden med et kreativt øje. Tjek evt. min foto-Instagram @anuragiese side for at se et udvalg af mine fotos.

Kontaktoplysninger


anura art at heart

v/Anura Giese

Godsbanen SPOR 4

Skovgaardsgade 3

8000 Aarhus C

Danmark


Tordenskjoldsgade 77 st. tv.

Trøjborg, 8200 Aarhus N

Danmark


CVR nr. 40024751

Telefon: 53 83 80 33

Forsendelse og levering


Levering til hele Danmark. Forsendelse fra 39 kr. Varer afsendes senest 5 hverdage efter modtaget betaling. Dog kan der forventes længere afsendelsestid ved bestilling på armbånd.

Fortrydelsesret og reklamation


Der gives 30 dages fuld returret til varer købt i webshoppen - gælder fra varen er modtaget. Ingen returret på digitale varer.

Og der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Skriv venligst til mig på kontakt@anura.dk, hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret eller reklamationsret.


Bemærk at det ikke er tilladt at kopiere og videresælge produkter fra anura art at heart.

Følg anura art at heart


Jeg poster bla. nye kunstværker, afholder konkurrencer, informerer om kurser og oplyser om markeder og udstillinger via Facebook og Instagram.

Betalingsmuligheder


I webshoppen kan du betale med alm. Dankort, Ved markeder og udstillinger kan du betale kontant eller med MobilePay.


anura art at heart 2020 © Copyright. All Rights Reserved.